top of page

Sådan skaber du stærkere relationer til dit publikum

Opdateret: 1. maj

Key Takeaways fra BARC [hacks] om loyalitetsskabende adfærd med Astrid Jørgensen (Subscrybe)

Hvordan opbygger man langsigtet loyalitet og engagement i kultursektoren? Den 25. april havde vi besøg af Astrid Jørgensen fra Subscrybe til et inspirerende BARC [hacks]-webinar om abonnementsadfærd og loyalitetsstrategier. Med afsæt i erfaringer fra både kultur og abonnementsøkonomi gav Astrid deltagerne konkrete greb til, hvordan man som kulturinstitution kan bevæge sig fra transaktionel salg til relationelle fællesskaber. Her kan du læse de vigtigste pointer fra webinaret.


1. Loyalitet er en effekt – ikke et mål i sig selv

Astrid understregede, at målet ikke er at bygge et loyalitetsprogram, men at skabe abonnentadfærd – handlinger, der gør, at brugerne kvitterer med loyalitet.


2. Fra transaktion til relation

Kulturinstitutioner bør flytte sig væk fra enkeltstående salg (nålestiksadfærd) mod en løbende relation med deres publikum. Det skaber højere brugerengagement og øget livstidsværdi.


3. Fokus på abonnementsrejsen

Abonnementsrelationer kræver investering i hele brugerrejsen – fra onboarding og vaneopbygning til fastholdelse, udvidelse og win-back. De vigtigste trin:


  • Tilmelding

  • Onboarding

  • Engagement

  • Anti-churn

  • Win-back



4. Brug data til at identificere key moments

Find de afgørende hændelser (key moments), som markerer forskellen mellem almindelige og loyale brugere – fx konvertering fra museumsbesøg til eventdeltagelse.


5. Trends der styrker loyalitet

Astrid pegede på fem centrale trends:


  • Bundles: Pak flere produkter/oplevelser sammen

  • Betalte loyalitetsprogrammer (fx Klub Matas Plus)

  • Personalisering

  • Churn-forebyggelse

  • Fremtidssikret infrastruktur (data og systemer)



6. Kend dine brugeres dybere behov

Institutioner bør arbejde aktivt med at identificere og matche brugerbehov gennem relevante værditilbud. Brug værktøjer som Value Proposition Canvas til dette arbejde.


7. Start småt – og mål på effekten

Sæt konkrete målbare eksperimenter op. Fx: “Kan vi få museumsbesøgende til også at deltage i events, og stiger deres engagement herefter?”




Commentaires


Ressourcer for medlemmer

bottom of page