top of page

Visit Nordvestkysten

2025

© Visit Nordvestkysten / Nordsøen Oceanarium

Databaseret Forretningsudvikling

Udfordring


Mange kulturinstitutioner oplever høj digital trafik, men har begrænset indsigt i, hvordan den omsættes til fysiske besøg og reelt engagement.

Data er ofte tilgængelig, men mangler struktur, kompetencer og organisatorisk forankring til at blive anvendt strategisk. Samtidig indgår data i for lav grad i beslutningsprocesser, hvilket gør det vanskeligt at prioritere indsatser og skabe sammenhæng mellem kommunikation, brugeradfærd og forretning.

Løsning

BARC udviklede og faciliterede et praksisnært kompetenceforløb, From Ghost to Guest, i databaseret forretningsudvikling for 10 museer og kulturaktører ved Nordvestkysten.

Forløbet havde fokus på at opbygge organisatoriske kompetencer og et fælles sprog om data - med udgangspunkt i deltagernes egne udfordringer og datasæt.

Gennem workshops, webinars, hands-on arbejde og individuel sparring arbejdede deltagerne med:

  • Forståelse af brugeradfærd og centrale nøgletal

  • Kobling mellem digital trafik og fysiske besøg

  • Identifikation af indsigter og prioritering af indsatser

  • Omsætning af data til konkrete handlinger

Forløbet styrkede deltagernes evne til at træffe databaserede beslutninger og bidrog til en mere systematisk tilgang til analyse og prioritering på tværs af organisationerne.

Forløbet blev gennemført i samarbejde med Visit Nordvestkysten og finansieret af Dansk Kyst- og Naturturisme via Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Visit Nordvestkysten

Kunden siger

"Forløbet om databaseret forretningsudvikling - ‘From Ghost to Guest’ - har givet os en stærkere forståelse for, hvordan vi kan arbejde mere datadrevet i hverdagen.

Vi har fået konkrete værktøjer og værdifuld sparring, som gør det muligt for os at træffe mere kvalificerede beslutninger og skabe større gennemsigtighed i organisationen."

Pia Stenbæk Lauvring, Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro


"Vi har virkelig rykket os ved hjælp af forløbet, tak! Første gang vi læste beskrivelsen af kurset, var det som skrevet på et fremmed sprog. Men undervejs blev vi jo overrasket over, at den måde at tænke på og de redskaber I har undervist os i, ikke allerede er en integreret del af vores arbejde."


Tabita Henriksen, Museumsassistent

Holstebro Kunstmuseum

I'm a paragraph. Click here to add your own text 

I'm a paragraph. Click here to add your own text 

bottom of page