top of page

BARC [hacks]: Når kunst og kultur inspirerer til design

fre. 18. aug.

|

Zoom

Det toneangivende danske streetwear-mærke Le Fix dykkede i 2020 ned i H.C. Andersens dagbøger. Tegninger og udklip inspirerede virksomheden til at skabe en kollektion om den vilde, mørke side af Andersen. Hør hvordan stumper af grafisk materiale fandt vej ind i livsprocesserne hos nye målgrupper.  

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
BARC [hacks]: Når kunst og kultur inspirerer til design
BARC [hacks]: Når kunst og kultur inspirerer til design

Tid og sted

18. aug. 2023, 10.00 – 11.00

Zoom

Om eventet

Kulturinstitutioner kan blive blinde for deres egne aktiver og mange råder over store arkiver med artefakter, billeder og dokumentation. Hvordan bringer man de slumrende aktiver til live og hvilke skal man vælge - og hvorfor? Et muligt svar på de spørgsmål er at lade eksterne eksperter kuratere: at give udefrakommende designere og grafikere adgang og dernæst give dem frie hænder til at fortolke og lege i den faglige ramme, man stiller til rådighed for dem. 

Det er netop en sådan proces. vi skal følge i dette hack. Benny Kusk, medejer og founder af tøjmærket Le Fix, spærrede øjnene op, da han fik adgang til H.C. Andersens dagbøger og de tegninger og udklip, som dagbørgerne gemte. I skal høre om det forudgående, strategiske arbejde med målgrupper og egenskaber ved Andersen selv og hans eventyr og vi skal høre, hvordan de blev fortolket i tilblivelsen af en ny high-end kollektion for modebrandet. I skal indføres i overvejelserne om at få museets fortællinger ud i publikums livsprocesser - i stedet for altid at fokusere på at få gæster på museet. Vi dykker også ned i arbejdet med kontraster, som er et meget effektivt bagtæppe for stærke fortællinger.

Benny vil fortælle, hvordan arbejdet med kulturhistorie har givet et modebrand adgang til nye, eksklusive kanaler - og hvad kulturen og kunsten kan tilføre modens verden. Modeverdenen er dygtig til at bruge disse partnerskaber - eller colabs - og særligt Le Fix har brugt dette greb længe som en vej til nye målgrupper og nye kreative greb - og som en del af deres arbejde med at forme og udvikle Le Fix' community. Blandt samarbejdspartnerne er Clarks, Kvadrat, Baracuta, og Star Wars.

Dagens hack er en præsentation fra Le Fix' egen Benny Kusk, selv kunstner og grafitti-maler fra Silkeborg, i samtale med BARCs egen Martin Buck Hegaard, som har været med til at skabe partnerskabsstrategien for H.C. Andersens Hus. Martin vil desuden sætte Bennys og Le Fix' arbejde i perspektiv i forhold til cases fra udlandet. 

BARC [hacks] er BARC Scandinavias månedlige online-format. BARC [hacks] er tænkt som et inspirerende pause i vores hektiske dagligdag hvor vi på en time kommer ind på nogle af tidens hotteste nye idéer og koncepter indenfor digitalisering, forretningsudvikling og kommunikation.

Som altid sluttes [hack] af med 30 minutters refleksion sammen med kolleger, hvor vi drøfter hvad et muligt skridt for hver enkelt deltager kunne være.

Gratis for medlemmer af BARC Scandinavias medlemsnetværk.

NB: Webinaret optages og optagelser vil senere blive tilgængeliggjort online for BARCs medlemmer.

Billetter

  • BARC [hacks] - billet

    Adgang for én person til BARC [hacks] Zoom-session. Varighed ca 60 min.

    400,00 kr.
    Moms: +100,00 kr. moms
    Salg slut
  • Medlemsbillet

    Gratis for medlemmer af BARC Scandinavias netværk. Varighed ca 60 min.

    0,00 kr.
    Salg slut
  • Medlemsbillet + fagligt forum

    Gratis for medlemmer af BARC Scandinavias netværk. Varighed af webinar ca 60 min. Efter webinar inviterer vi medlemmer til 30 minutters faglig og kollegial sparring.

    0,00 kr.
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page