top of page

SYNERGI GENNEM PARTNERSKABER

man. 07. jun.

|

Afholdes på Zoom

Hvordan bliver kultursektoren bedre til at indgå partnerskaber, hvilke bundlinjer kan styrkes og hvad kræver det af organisationer og institutioner, når potentialet skal foldes helt ud?

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
SYNERGI GENNEM PARTNERSKABER
SYNERGI GENNEM PARTNERSKABER

Tid og sted

07. jun. 2021, 12.30 – 08. jun. 2021, 15.30

Afholdes på Zoom

Om eventet

Konferencen afholdes mandag d. 7. og tirsdag d. 8. juni, begge dage fra 12.30-15.30

------

Kultursektoren har alle kort på hånden for at lave dybe langsigtede partnerskaber. Alligevel kan der være langt fra tanke til handling. Vi skal blive bedre til at realisere potentialet og derfor inviterer en stærk partnerkreds til online konference i partnerskabets tegn d. 7. og 8. juni - med spændende nye cases og specialister på tværs af sektorer. 

Hør indlæg fra blandt andre Meyers, Mikkeller, Creative Denmark og Rytmisk Musikkonservatorium. Hør også Creative Director i det ny H.C. Andersens Hus, Henrik Lübker fortælle om museets innovative erhvervsklub Fællesskabet om Andersen:

I partnerskaberne opstår en krydsbefrugtning der skaber værdi og sammenhæng på tværs af oplevelses- og produktkategorier. Partnerskaberne muliggør simpelthen dybere og mere nuancerede fortællinger om Andersen og sikrer samtidig nye kanaler og produkter at fortælle Andersen igennem.” 

Konferencen er arrangeret i et partnerskab mellem CKI – Center For Kunst og Interkultur, Dansk Erhverv, KulturERhverv, CAKI, Kulturmonitor, H.C. Andersens Hus og BARC Scandinavia.

PROGRAM:

Mandag d. 7. juni kl. 12.30-15.30

Link til deltagelse: https://zoom.us/j/95518701040?pwd=bTlySlJOQ25DdWJVaTZvcXFGYVRMdz09

12.30 // Introduktion - hvorfor partnerskaber?

Sponsoratet er dødt, traditionel PR kæmper med de nye kanaler og annoncer mister effekten. Publikums- og forretningsudviklere søger nye veje mens de private fonde og andre bidragsydere efterlyser ’impact’. Det er den perfekte storm for solide partnerskaber mellem kultur-, erhvervs- og foreningsliv - men det kræver at kulturen agerer mere åbensindet og metodisk i landskabet, med sans for partnerskabernes mange bundlinjer.

  • Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia),
  • Niels Righolt (centerleder, CKI)

12.50 // Partnerskaber som driver for udvikling af publikum, forretning og organisation

H.C. Andersens Hus har været gennem 2 års udvikling med licenser og partnerskaber.  Henrik Lübker giver en indføring i de centrale udfordringer og i den strategi som er valgt - og i de resultater, som strategien har kastet af sig.

  • Henrik Lübker (creative director, H.C. Andersens Hus)

13.10 // Fællesskabet om Andersen - en innovativ erhvervsklub

"Fællesskabet om Andersen" er gruppe af medlemmer, som er indvilliget i at flytte og beskytte Andersen. At flytte Andersen gennem produkt-fortællinger og værne om hans liv og værk ved at gøre autenticiteten og de stærke originale ideer gældende overfor kopier og urimelig kommerciel udnyttelse - gennem samarbejde og fortolkning af kulturarven.

  • Henrik Lübker (creative director, H.C. Andersens Hus),
  • Mikkel Borg Bjergsøe (kreativ direktør og ejer, Mikkeller),
  • Marie Egede (forretningschef, Meyers Venues),
  • Morten Ovesen (pædagogisk uddannelseschef, Microsoft Education)
  • Moderator: Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia)

14.10 // Fashion og transformative partnerskaber

Moden er excellent dygtig til at bruge partnerskaber som vækstmotor. Det gælder også danske Le Fix, som tidl. har arbejdet med Disney (og nu Andersen) og det gælder Girls Are Awesome, som ikke blot er et modebrand, men et bureau, som hjælper andre virksomheder gennem transformation imod lighed mellem køn.  Hvad er det for egenskaber ved kulturen, som tiltrækker virksomheder og hvordan realiserer man disse partnerskaber?

  • Søs Bondo (brand director & partner, Girls Are Awesome),
  • Benny Bee (founder & partner, Le Fix Copenhagen)
  • Moderator: Søren Høy (formand, KulturERhverv)

14.40 // Partnerskaber for udvikling af kunstens relevans og plads i samfundet

"Vi sidder på et udtryksmonopol, som vi passende selv kunne tage initiativet til at bryde.  Ikke kun så andre mennesker også kan danse og male, men også for at bidrage bredere til fællesskabet." Henrik Sveidahl efterlyser i en kronik i Politiken, at de som sidder på "udtryksmonopolet" bliver bedre til at dele viden gennem partnerskaber. Men hvordan bliver vi bedre?

  • Henrik Sveidahl (rektor, Rytmisk Musikkonservatorium),
  • Allan Klie (direktør og stifter, Aspiranterne),
  • Pernille Backhausen (partner, Sirius Advokater)
  • Moderator: Niels Righolt (centerleder, CKI)

15.20 // Afrunding på dagen

Tirsdag d. 8. juni kl. 12.30-15.30

Link til deltagelse: https://zoom.us/j/91649821944?pwd=OHVQbFZWbTU0NjlLa2FkTlJJeXhGUT09

12.30 // Grøftekantens blomster - om Mikkeller og H.C. Andersen

Hvorfor og hvordan blev H.C. Andersen oversat til fire øl, som skubber til grænserne for hvem og hvad H.C. Andersen er? Hvordan arbejder bryggeriet Mikkeller med partnerskaber ind i kulturen. Hvordan ser processen ud og hvad er deres gode råd til kultur- og erhvervsaktører, som gerne vil arbejde med partnerskaber?

  • Jacob Gram Alsing (COO, Mikkeller),
  • Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia)

12.50 // Kan kultur og partnerskaber forhindre afviklingen af de danske bymidter?

Efterhånden som vores indkøbs- og kulturvaner bliver mere og mere digitale, forsvinder de aktivt handlende bycentre og handelsstrøg. Statistik fra Dansk Detail fremskriver udviklingen således at vi går fra 109 til 30 handelsbyer inden 2030. Hvad betyder det for byen og for den enkelte borger? Og hvad er kulturens rolle, ansvar og spillerum?

  • Mette Margrethe Elf (projektchef, Realdania/Collective Impact),
  • Martine Moflag (founder & CEO, Spotly),
  • Stephan Scheelke (citychef, Tønder Kommune)
  • Moderator: Peter Bentzon (indehaver, Bentzon & Co)

13.30 // Rundbordssamtale: Partnerskaber som vækst- og eksportmotor

Partnerskaber giver adgang til nye fællesskaber og nyt publikum på tværs af grænser. Hør hvordan den danske kulturarv rammesættes og fortælles gennem partnerskaber  og hvad der lykkes og hvorfor. Panelet fortæller hvordan disse partnerskaber opsøges, indgås og eksekveres - og hvordan der måles på succeser.

  • Lars Ramme Nielsen (chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv),
  • Majken Kalhave (executive director, Creative Denmark),
  • Camilla Mordhorst (CEO, Dansk Kulturinstitut)
  • Moderator: Søren Høy (formand, KulturERhverv)

14.10 // Samarbejdet mellem Kay Bojesen og H.C. Andersens Hus

H.C. Andersens Hus har indgået et økonomisk partnerskab omkring licenser med Kay Bojesen. Men økonomi er kun en af bundinjerne. Hør de to parter fortælle om krav til kernefortælling, til strategi, til publikumsudvikling, markeder og markedsføring.

  • Thomas Krog (marketing manager, Rosendahl Design Group),
  • Henrik Lübker (creative director, H.C. Andersens Hus),
  • Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia)

14.30 // Partnerskaber som driver for publikumsudvikling og kommunikation - konkret metode

Hvad mener vi, når vi siger, at kultursektoren har alle kort på hånden for at lave dybe langsigtede partnerskaber? Relevansdesign er navnet på den metode, som er brugt i H.C. Andersens partnerskaber, men den har også været anvendt i partnerskaber med Bjarke Ingels, Mø, Tuborg, Danske Bank, Telia, Microsoft og en lang række andre partnere.  Metoden er enkel, men kræver et ændret syn på kommunikation og markedsføring.

  • Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia)

15.00 // Opsamling og afrunding

Spørgerund og involvering - hvad har vi hørt og hvad mangler publikum at vi berører?

  • Søren Høy (formand, KulturERhverv),
  • Niels Righolt (centerleder, CKI),
  • Martin Buck Hegaard (partner, BARC Scandinavia)

Billetter

  • Gratis billet

    Deltagelse på konferencen er gratis.

    0,00 kr.
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page