Banksy's "ulækre produkter til hjemmet" - Gross Domestic Products

Banksys værker er blevet genstand for kunstelitens umættelige sult, og kunstneren selv kæmper en hård kamp for at bevare værkerne blandt folket. Men hvordan kan en kunstner beskytte sine immaterielle rettigheder og styre distributionen af sine værker? Det kigger vi på i denne case, der omhandler kunstnere, kunstmarkedet og rettigheder.

Fra outcasted gadekunst til in demand fine art

Den britiske street art-kunstner, Banksy, har været ude på en lang kunstnerisk rejse. En rejse, der har bragt kunstneren fra stencils på murstensvægge i hjembyen Bristol til hammerslag i millionklassen på Bond Street i London. Men hvorfor ville det være hyklerisk, hvis Banksy scorede kassen på sine værker og samtidig tillod, at parnasset fik fingrene i sit oeuvre?

Svarer skal findes i Banksys kunst, der altid har været meget politisk. Kunstnerens politiske umiddelbarhed kommer bl.a. til udtryk i værker såsom Shop Until You Drop, Kissing Coppers og Rage, The Flower Thrower.

Værkerne er antielitære, antikapitalistiske og antiforbrugeristiske. Nærmest al den kunst Banksy har frembragt er aktivistisk i sin natur, hvorfor den anonyme kunstner passer meget dårligt ind på Sothesby’s og andre prestigefyldte auktionshuse – medmindre man har en hang til skamløs ironi.

Problematik:

Banksys kamp imod elitens gunst:

Banksy har kæmpet en indædt kamp imod institutionaliseringen af sin kunst. Det mest kendte og markante eksempel på dette var, da Girl with Balloon blev makuleret, lige idet at hammerslaget på 1 mio. britiske pund lød. Banksy havde selv indbygget en makulator i rammen, hvis værket skulle ende på auktion en dag.

Makulatoren var Banksys sidste bastion mod det ubeherskede kunstmarked, og den situationelle ironi, der unægtelig ville være forbundet med, at Girl with Balloon ville blive solgt for et hammerslag i millionklassen. Men på trods af Banksys indædte forsøg på at forhindre værket i at blive solgt til en eksorbitant pris, må kunstneren alligevel slå sig til tåls med, at hele stuntet bliver ironisk. Det makulerede maleri bliver nemlig vurderet endnu dyrere og endnu mere eftertragtet, efter hele denne »performance« udspillede sig på Sothesby’s.

Gross Domestic Product

I Banksys indædte kamp på, at give kunsten tilbage til middelklassen, startede gadekunstneren en webshop under navnet Gross Domestic Product. Blandt webshoppens ”produkter” er bl.a. en kaffekop, et sæt puder, et væghængt ur, en riot helmet forklædt som diskokugle, en dørmåtte og ikke mindst en skudsikker vest dekoreret med Union Jack, som Banksy designede til den britiske grimerapper, Stormzy, til hans optræden på Glastonbury.

Priserne på ”produkterne” var ganske beskedne. Den skudsikre vest kostede f.eks. kun omkring 7.000kr, mens du kunne købe originale Banksy-kopper og tshirts til mellem 100 -og 300 kr. But what’s the catch then?

Interesserede købere skulle ”kvalificere” sig til at købe kunstgenstandene ved at svare på spørgsmålet: ”Why does art matter?”. De bedste svar blev honoreret med muligheden for at købe produktet.

Det har dog ikke forhindret brugere i at videresælg produkterne med enorm avance, hvilket igen beviser, at det nærmest er umuligt for en kunstner at kontrollere sine værkers efterliv.

Løsning:

Banksy har dog gjort et forsøg på at imødekomme denne problematik ved at åbne en officiel handelsplatform til indehavere af Banksy-værker. Platformen, der hedder BBay, er ikke åbnet endnu.

Kunstmarkedet ender nærmest med at blive et mikrokosmos, der står for alt det, Banksy foragter ved kapitalismen og det frie marked.