top of page

Er pinterest-annoncering brugbart i kultursektoren?

Denne case omhandler markedsføring.


Pinterest er kommet på marketingsradaren, og måske er det visuelle sociale medie oplagt for lige netop jeres organisation? Såfremt I arbejder med kunst, design og andre kulturprodukter er chancen i hvert fald stor!


Pinterest er et socialt medie, der har billeder og videoer som omdrejningspunkt. Brugere kan sammensætte deres egne opslagstavler med billeder, de synes er interessante. Det gør de ved at pinne billedet - altså ved at sætte en knappenål i det. Pinterest giver brugerne en mulighed for at søge inspiration til deres indretning, deres grafisk arbejde eller lignende, mens platformen samtidig giver annoncører en mulighed for at skabe brand awareness.


Kvinder og æstetik

Pinterest er et af de mindre sociale medier - især i Danmark. Men de seneste år har Pinterest alligevel tiltrukket sig en del opmærksomhed hos marketingsfolk rundt om i de danske virksomheder. Pinterest bliver til stadighed større og er især stort blandt kvinder.


Pinterest er et glimrende værktøj til at lave mood boards og arrangere en masse forskellige visuelle brudstykker. Det digitale marketingsbureau, Obsidian Digital, skriver følgende om Pinterest:

"Selv om Pinterest er et af de mindre sociale medier, er det nogle af de mere købestærke, som er de mest hyppige brugere. Det er folk, der er glade for visuel inspiration, vild med at lave lister og vild med at skabe overblik. Så det er ikke overraskende, at dette sociale medier er så populært blandt især kvinder fra den kreative klasse."

Selvom Obsidians karakteristik af Pinterests brugerskare er en smule forenklet, så er der en del sandhed i det ovenstående udsagn. Det illustrerer følgende case.

A Bad Moms Christmas, STX Entertainment

Det amerikanske produktionsselskab STX Entertainment markedsførte filmen A Bad Moms Christmas på Pinterest - med stor succes. STX Entertainment formåede at nå over 90% af de amerikanske mødre, der bruger Pinterest. STX Entertainment skabte deres største nationale biografsucces til dato, og meget af denne succes kan tilskrives Pinterest.

Filmen formåede at øge sin position som biograffilm-førstevalg med 29% blandt mødre på Pinterest.


Pinterest har et kæmpe potentiale, hvad angår kulturinstitutioner. Hvad end du arbejder med design, kunst, forestillinger, film, musik eller andre kulturprodukter, så kan Pinterest potentielt hjælpe din organisation med at nå ud til en stor kundegruppe.

Ressourcer for medlemmer

bottom of page