Fra kasseapparat til digital kerneforretning - sådan gør Aalborg Zoo
- Thore Davies
- for 5 dage siden
- 2 min læsning
Hvordan går man fra manuelle arbejdsgange og gamle IT-systemer til en datadrevet, sammenhængende gæsterejse, der øger loyalitet, indtjening og overblik?
Kresten Thomsen, salgs- og marketingchef i Aalborg Zoo, deler sin erfaring med digital transformation – og viser, hvordan billetsystem, CRM og automation bliver nøglen til at forstå og engagere publikum på nye måder.
Strategi, systemer og små succeser – læs og se med herunder og bliv inspireret!
Key Takeaways
Fra ukendte gæster til datadrevet dialog
Aalborg Zoo kendte tidligere kun ca. 5 % af deres gæster. Gennem integration af billetsystem, CRM og nyhedsbrev er de nu i gang med at opbygge en digital infrastruktur, der skaber relationer, loyalitet og mulighed for personaliseret kommunikation – både i B2C og B2B.
Fokus på loyalitet frem for kun nysalg
Strategien er ændret fra et ensidigt fokus på at tiltrække nye gæster til en model, hvor repeat visits og årskortholdere prioriteres. De loyale gæster bliver ambassadører – og skaber både indtægt og omtale.
Platform først-tænkning – og systemer, der taler sammen
Zoo’en har valgt ét “modersystem” som omdrejningspunkt for data og automatisering. Alle øvrige systemer (POS, CRM, marketing) integreres omkring denne kerne, og alle nye værktøjer skal kunne flere ting og tale sammen.
Automatisering frigør tid til kerneopgaven
Digitale flows og automatiseringer – f.eks. i håndtering af sponsorbilletter og nyhedsbreve – har reduceret manuelle arbejdsgange markant. Fokus er på at bruge tiden på gæsteoplevelser og strategisk udvikling fremfor administration.
Omnichannel som mindset og praksis
Med omnichannel-setup målretter Aalborg Zoo kampagner baseret på adfærd på tværs af kanaler – fra hjemmeside og SoMe til lukkede partnerkanaler og nyhedsbreve. Målet er at møde gæsten med det rigtige budskab, på det rigtige tidspunkt.
Konverteringer og KPI’er i centrum
Alt måles: Fra adgangsmøller til kampagner og annonceomkostninger. Kresten arbejder aktivt med CPA og performance på salgsflows – og tester løbende nye formater og konverteringspunkter i både fysiske og digitale kanaler.
Comentários