Build the Change - når partnerskaber giver adgang til nye fællesskaber. Kulturkraft26: LEGO Group keynote
- 10. apr.
- 2 min læsning
Opdateret: 13. apr.
I denne keynote gav Anders Juul indsigt i, hvordan LEGO arbejder med kreativitet som forandringskraft. Vi blev præsenteret for en verdensomspændende case, hvor børn og unges stemmer bliver en aktiv del af kulturprojekter og vi fik et af de stærkeste eksempler på globale brands, der skaber engagement og outreach gennem community building og kultur.
LEGO har en stærk tradition for at arbejde med community building, bl.a. gennem deres globale netværk, Adult Fans of LEGO (AFOL) og gennem deres pragmatiske regulering af communities, som bygger voldsomme animationer i klodser (LEGO Black ops). Med Build the Change-programmet sætter LEGO alle disse læringer i spil, bl.a. også i samarbejde med the LEGO Foundation. LEGO Build the Change er et globalt forandringsprogram, der drives fra Danmark af et lille team. Det er muligt gennem stærke partnere, et fælles mindset og et konkret program og - forandringen ser gennem kollektive og lokale indsatser.
I Anders' keynote hørte vi hvordan LEGO gennem bl.a. 40 museumspartnere verden rundt sætter børn i stand til at skabe prototyper for forandring gennem kreativitet og hvordan denne tilgang omsættes til konkrete praksis i både klasselokaler og kulturinstitutioner og sikrer, at børns stemmer bliver hørt, hvor det betyder mest.
Anders Juul fra LEGO koncernens Build the Change-program deler indsigt i, hvordan de engagerer børn fra hele verden til at skabe løsninger for en bæredygtig fremtid, der kan inspirere til reel forandring. Programmet styrker ikke blot børns stemmer, men inspirerer også til meningsfuld forandring ved at lære dem at bruge deres kreativitet til at tage fat på de udfordringer, de vil arve.
Om Anders Juul
Anders Juul er Senior Program Manager, Global Programs, hos LEGO. Han er uddannet Oplevelsesdesigner og vil i dette oplæg give eksempler på hvordan børns kreativitet udfolder sig vidt forskelligt og skaber grobund for nye løsninger, hvis man skaber de rigtige rammer gennem involveringsprocesser og gennem partnerskaber.
Download præsentationen her:



Kommentarer