Ai WeiWei i slåskamp om rettigheder med Volkswagen
Denne case omhandler immaterielle rettigheder:
I 2017 endte Ai WeiWei og Volkswagen i et juridisk slagsmål, efter det tyske bilfirma havde brugt et af den kinesiske kunstners værker i forbindelse med en reklame. For at forstå baggrunden for Ai WeiWeis værk på Charlottenborg, bliver vi nødt til at spole tiden omkring 150 år tilbage.
Solopgang dengang og nu
I sidste halvdel af det 19. århundrede malede den franske impressionist, Claude Monet, værket Impression, soleil levant. Værket blev et symbol på impressionismen, men også en skildring af Frankrigs tilbagevundne industrielle styrke.
Anderledes trist er baggrunden for Ai WeiWeis værk af samme navn, Soleil levant. Værket er konstrueret af tusindevis af redningsveste, der blev efterladt på den græske ø, Lesbos, af flygtninge, der overlevede turen over Middelhavet.
Værkerne har det til fælles, at de hver især deler den orange farve, som kan ses i henholdsvis solopgangen og i redningsvestene. Desuden skildrer begge værker deres samtid, hvor Ai WeiWeis opstigende sol er i særklasse trist.
Værket blev offentliggjort under FNs Internationale Flygtningedag på Charlottenborgs facade med udsigt udover Nyhavn. Værket, der er blevet til i samarbejde med Luise Faurschou og Michael Thouber, vækkede en del opsigt på Nyhavn. En gade, der ellers normalt er kendt for sine farverige huse, turistvenlige restauranter og hyggelige beværtninger.
Det var dog ikke sidste gang, at værket skulle tiltrække sig opmærksomhed.
Problematik:
Ai WeiWei vs. Volkswagen
Skandinavisk Motor co. A/S, der bl.a. står for at markedsføre Volkswagens biler i Danmark, endte i noget af et stormvejr i 2017. Virksomheden brugte et billede af deres nye Polo, mens den stod parkeret på Nyhavn foran Ai WeiWeis Soleil levant. Nok harmonerede bilen og værkets farvepaletter, men det gjorde aktørernes intentioner ikke. Ai WeiWeis forsøg på at skabe en fysisk påmindelse om de forfærdeligheder, der udspiller sig, når flygtninge forsøger at krydse middelhavet, blev hijacket af Volkswagens kommercielle dagsorden.
Det huede ikke ligefrem Ai WeiWei, at Volkswagen brugte hans værk i forretningsøjemed, og den kinesiske kunstner valgte da også at lægge sag an mod Skandinavisk Motor co. A/S.
Løsning:
Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg, understregede vigtigheden af, at retten tog Ai WeiWeis sagsanlæg meget alvorlig, da han udtalte sig i et interview til Ritzau:
”Hvis der ikke bliver sendt et kraftigt signal om, at det [Volkswagens reklame] er helt forkert, vil det være svært for en institution som vores at indbyde kunstnere som Ai WeiWei til at udstille med os i det offentlige rum. [ … ] Der er nogle, der prøver at drage kommercielt nytte af et værk, der egentlig skulle skabe fokus på flygtningekrisen.”
Michael Thouber understreger, at der ikke kun påhviler kunstnerne et ansvar i forbindelse med beskyttelsen af kunstnerenes immaterielle rettigheder. Kulturinstitutionerne har et klart incitament til at være forberedt på lignende situationer, da beskyttelsen af kunstnerens værker er altafgørende, hvis museer som Kunsthal Charlottenborg skal lykkedes med at tiltrække kunstnere og danne rammerne for kunst i det offentlige rum.
At have styr på egne og sine kunstneres værker bliver kun endnu mere aktuelt i disse tider, hvor medierne er fragmenteret, og tekst, billeder og video cirkulerer på internettet med lysets hastighed.
Kulturinstitutionerne bliver nødt til at forholde sig aktivt til spørgsmålet om kunstnernes rettigheder - præcis som Kunsthal Charlottenborg har gjort det i denne case.