Banksy vs. Bristol Museum

Denne case omhandler strategiske partnerskaber og forretningsudvikling:


I 2009 indgik Bristol Museum i et kontrastfyldt, men givende, partnerskab med street art-kunstneren Banksy. Samarbejdet viser, hvordan velvalgte partnerskaber kan udmønte sig i massiv mediedækning, forøgelse i besøgstal og større omsætning.

Det er ikke unikt, at et museum går sammen med en kunstner - tværtimod. Det er jo dybest set kunstneren og museets fælles lod i livet. Det unikke i denne sammenhæng er, at kunstneren er undergrund og imod systemet og derfor står i skarp kontrast til det etablerede kunstmuseums rammer.


Selvom Banksys civile identitet er ukendt, er det ikke nogen hemmelighed, at den britiske street artist oprindelig kommer fra havnebyen Bristol. Et samarbejde mellem Bristol Museum og Banksy lå derfor i kortene, men hvad sker der egentlig, når den konforme institutionaliserede kunst møder den vilde gadekunst?

Banksy, courtesy of Bristol Culture

Problematik:

En disrupted kultursektor stiller nye krav til kulturinstitutionerne


Hvorfor fungerede et samarbejde med Banksy særlig godt for Bristol Museum?

Hvad opnåede Bristol Museum igennem dette partnerskab, som museet ikke ville være i stand til at opnå med hvilken som helst anden kunstner? For at kunne besvare disse spørgsmål, bliver vi nødt til at forstå, hvilke problemer kulturinstitutionerne står overfor i vores samtid.


Vi lever i en kulturvirkelighed, hvor de traditionelle aktører får mere og mere konkurrence. Budgetterne er skåret ind til benet, og kulturforbrugerne finder nu til dags deres kulturprodukter ”on-demand”. Ofte på platforme, de traditionelle kulturinstitutioner ikke anvender. Kulturforbrugeren anno 2019 sætter en Netflix-film på i stedet for at gå i biografen, går på Wikipedia i stedet for at gå på biblioteket og tager et par virtual reality-briller på i stedet for at tage på museet. Og selvom denne udlægning er sat på spidsen, så hersker der ingen tvivl om, at kulturinstitutionernes arbejdsbetingelser har ændret sig markant. Kulturinstitutionerne skal turde tage chancer, hvis det skal lykkes dem at skabe en relation til både de fremtidige generationer af museumsbesøgende og de potentielle besøgende, der ikke allerede frekventerer museer. Bristol Museum lykkedes med lige netop dette ved at byde gadekunsten indenfor og derved også byde et helt nyt segment indenfor.

Banksy, courtesy of Bristol Culture

Løsning:

Når den konforme institutionaliserede kunst møder den vilde gadekunst, møder de traditionelle institutioner et nyt publikum


Selvom Banksy-udstillingen ikke var uhørt dristig tilbage i 2009, så var det trods alt et større sats dengang sammenlignet med i dag, hvor Banksy har indtaget Sothesby's og de andre store auktionshuse.

Det kunne betale sig at løbe en risiko, da det næsten 200 år gamle museum inviterede Banksy indenfor. Over 300.000 besøgende lagde vejen forbi Bristol Museum, mens udstillingen stod på. Der var op til seks timers kø på grund af den enorme interesse og museumsbutikken formåede desuden at gennemføre 32.000 transaktioner.


Selvom Banksy-udstillingen var en ubetinget succes for museet, tilfaldt den største gevinst byen Bristol og det omkringliggende lokalsamfund.

Udstillingen formåede at påvirke byen i en enorm grad. Det var ikke kun kultursektoren, der oplevede en markant vækst, men også andre brancher. Og lige netop afsmitningen på tværs af brancher, er unægtelig et af kultursektorens bedste argumenter for vedvarende investeringer i den kulturelle sektor. En nylig rapport fra britiske Department for Digital, Culture, Media & Sport konkluderede bl.a., at alene Londons kultursektor er med til at løfte andre brancher med omkring 40 mia. pund, og der skabes 0,75 jobs, hver gang der oprettes et job indenfor kultursektoren.

Bieffekter som beskrevet i denne rapport ses også meget tydeligt i denne case, hvor nærliggende caféer såsom Wetherspoons og Pret-a-Manger måtte indkalde ekstra personale på arbejde for at kunne følge med efterspørgslen.

Udstillingen generede over 140.000 besøgende til Bristol og gavnede byen for omkring 14 mio. pund.


Foruden de gode tal på bundlinjen formåede Bristol Museum at præstere rigtig godt på de digitale parametre.

Et eksempel på udstillingens virale reach manifesterer sig bl.a. igennem den YouTube-video, der blev brugt i forbindelse med lanceringen af udstillingen, der har genereret over 1 mio. views.

I forbindelse med den traditionelle pr-indsats fik Bristol Museum international mediedækning i bl.a. The Guardian, The Daily Telegraph og mangle andre.


En streg i regningen:

Bristol Museum solgte skindet, før bjørnen var skudt


Når man indgår i strategiske partnerskaber, risikerer man også at træde hinanden over tæerne. Det var også tilfældet, da Bristol Museum og Banksy indgik i deres partnerskab. Bristol Museum havde, mod Banksys vilje, solgt en række prints af et af street art-kunstnerens værker. Bristol Museum havde dog ikke fået lov til at anvende printet i andre sammenhænge end på et udstillingsprogram, hvorfor Banksy endte med at kræve, at printene blev leveret tilbage og kunderne refunderet.

Bristol Museum ville have undgået denne problematik, hvis de havde udarbejdet en professionel licenseringsstrategi med Banksy - OG efterlevet den. På den måde havde Bristol Museum haft overblik over eventulle anvendelsesmuligheder af kunstneres værker. Hvis du vil vide mere om licenseringsstrategier for kulturinstitutioner, så kan du læse vores case om emnet lige her.

OM OS

BARC Scandinavia er en medlemsorganisation der har 360 graders fokus på digitalisering, forretningsudvikling & kommunikation i kultursektoren. 

Vil du modtage vores nyhedsbreve?

© 2018 by BARC Scandinavia

KONTAKT >

E: kontakt @ barcscandinavia.com

M: +45 3024 7910

BARC Scandinavia

BLOX:Hub

Bryghuspladsen 8 

1473 København K

CVR nr. 40411615

Danske Bank

Reg.nr: 3409
Konto nr.: 12796471
 

  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Instagram Social Icon